Flere og flere danske par køber bolig i udlandet – hvad enten det er en ferielejlighed i Spanien, et hus i Frankrig eller en investering i Tyskland. Men når kærlighed, ejendom og jura mødes på tværs af landegrænser, kan det hurtigt blive kompliceret. For hvordan fungerer formuefællesskab, arv og ejerskab, når I har aktiver i flere lande? Her får I et overblik over, hvad I skal være opmærksomme på, og hvordan I kan sikre jer bedst muligt.

Hvad betyder formuefællesskab – og gælder det også i udlandet?

I Danmark har ægtefæller som udgangspunkt formuefællesskab, medmindre de har oprettet en ægtepagt om særeje. Det betyder, at alt, hvad I ejer – både i Danmark og i udlandet – som udgangspunkt indgår i fællesboet, hvis ægteskabet opløses ved skilsmisse eller død.

Men det bliver mere komplekst, når der er tale om ejendom i et andet land. Hvert land har sine egne regler for ejerskab, arv og ægtefællers formueforhold. Det betyder, at selvom I er gift efter dansk ret, kan den udenlandske ejendom være underlagt lokale regler, som ikke nødvendigvis stemmer overens med de danske.

Derfor er det vigtigt at få klarlagt, hvilket lands lovgivning der gælder for jeres formueforhold – det kaldes lovvalget.

EU-regler giver mulighed for at vælge lovgivning

Siden 2019 har der i EU været fælles regler for, hvordan ægtefællers formueforhold håndteres på tværs af landegrænser. Det betyder, at I som ægtepar kan vælge, hvilket lands lovgivning der skal gælde for jeres formueforhold – enten det land, hvor I bor, eller det land, hvor en af jer er statsborger.

Hvis I for eksempel bor i Danmark, men ejer en feriebolig i Spanien, kan I vælge, at dansk lov skal gælde for hele jeres formue. Det gør det langt lettere at overskue, hvordan ejendommen indgår i jeres samlede økonomi.

Valget skal dog ske skriftligt i en ægtepagt, og det anbefales at få juridisk rådgivning, så dokumentet opfylder kravene i både Danmark og det pågældende land.

Ejerskab og tinglysning i udlandet

Selvom I vælger dansk lov for jeres formueforhold, skal ejendommen stadig registreres efter lokale regler i det land, hvor den ligger. Det gælder både ved køb, salg og tinglysning.

I nogle lande – som Spanien og Frankrig – registreres ejerskabet i offentlige registre, og det kan have betydning, hvordan jeres navne står anført. Hvis kun den ene ægtefælle står som ejer, kan det skabe problemer senere, hvis I bliver skilt eller den ene går bort.

Derfor er det vigtigt at sikre, at ejerskabet afspejler jeres fælles økonomiske aftaler, og at dokumenterne er udarbejdet korrekt fra starten.

Læs også:

Trivsel under separation – sådan tager du vare på dig selv i en svær tid

Advokat

En separation kan vende op og ned på både følelser og hverdag. I denne artikel får du råd til, hvordan du passer på dig selv – mentalt, følelsesmæssigt og praktisk – så du kan komme trygt videre i dit eget tempo.

Deleordning eller samværsaftale? Forstå forskellene, før du beslutter dig

Advokat

Når forældre går fra hinanden, skal der tages vigtige beslutninger om barnets hverdag. Denne artikel forklarer forskellen mellem deleordning og samværsaftale, så du kan vælge den løsning, der bedst tilgodeser både barnets behov og familiens situation.

Barnets alder og modenhed – sådan vurderer familieretten barnets perspektiv

Advokat

Når familieretten skal afgøre, hvor et barn skal bo, og hvordan samværet skal fordeles, spiller barnets perspektiv en afgørende rolle. Artiklen forklarer, hvordan retten vurderer barnets alder og modenhed, og hvordan barnets stemme bliver hørt i praksis.

Forældremyndighed som beskyttelse – når loven skal værne barnet mod forældrekonflikter

Advokat

Forældremyndighed handler ikke om at vinde over den anden forælder, men om at sikre barnets trivsel, stabilitet og ret til et trygt liv – også når samarbejdet mellem forældrene bryder sammen. Artiklen ser nærmere på, hvordan loven fungerer som et værn for barnet midt i forældrekonflikter.

Arv og dødsfald – undgå ubehagelige overraskelser

Når en af jer går bort, kan forskelle i arveregler mellem lande skabe uventede udfordringer. I Danmark arver ægtefællen som udgangspunkt halvdelen af afdødes formue, men i mange andre lande gælder der tvangsarv til børn eller andre slægtninge, som ikke kan fraviges.

EU’s arveregler giver dog mulighed for at vælge, at arven skal behandles efter loven i det land, hvor afdøde var statsborger. Det kan give en mere ensartet behandling af jeres samlede formue – også den del, der ligger i udlandet.

Det er derfor en god idé at kombinere jeres ægtepagt med et testamente, der tager højde for både danske og udenlandske aktiver.

Få rådgivning i begge lande

Selvom EU-reglerne har gjort det lettere at håndtere formueforhold på tværs af grænser, er der stadig mange faldgruber. Skatteregler, tinglysning, arveafgifter og lokale formaliteter kan variere betydeligt.

Det bedste råd er at søge rådgivning både i Danmark og i det land, hvor ejendommen ligger. En dansk familieretsadvokat kan hjælpe med ægtepagt og testamente, mens en lokal advokat kan sikre, at dokumenterne anerkendes og registreres korrekt i det pågældende land.

Sådan kommer I godt i gang

1. Kortlæg jeres aktiver – både i Danmark og i udlandet.
2. Overvej lovvalg – skal dansk eller udenlandsk lov gælde for jeres formueforhold?
3. Opret ægtepagt og testamente – så jeres ønsker er juridisk bindende.
4. Få rådgivning i begge lande – så I undgår konflikter og dobbeltbeskatning.
5. Opdater dokumenterne løbende – især hvis I flytter, køber ny ejendom eller ændrer statsborgerskab.

At eje ejendom i udlandet kan være en stor glæde – men også en juridisk udfordring. Med den rette planlægning og rådgivning kan I sikre, at jeres formueforhold er klare, og at både I og jeres arvinger undgår ubehagelige overraskelser.